Låsesystemer

Vil du sikre din bolig eller virksomhed bedst muligt? Hos Vestjysk Låseservice i Esbjerg og Ribe forhandler og monterer vi mekaniske låsesystemer for private, erhverv og institutioner. Vi forhandler de bedste og mest sikre låsesystemer på markedet fra blandt andet Ruko og EVVA. Vi producerer nye låsesystemer på eget værksted.

Vi tilbyder:
  • udarbejdelse af låseplan
  • udvidelse af eksisterende låsesystem
  • genbestilling af nøgler og cylindre
  • opbygning af nye systemer

Vores låseserviceafdelinger tilbyder følgende låsesystemer; EVVA, Ruko, og TrioVing

Hvad er et låsesystem

Et låsesystem er Et antal låse/cylindre med et antal forskellige nøgler som kan forskellige ting. På billedet til højre har vi prøvet og illustrere det.

  • Der er en hovednøgle, der kan låse alt op.
  • Der er 3 opgange med, med hver 3 lejligheder med deres selvstændige nøgler. De kan låse deres lejlighed op samt deres resptive opgangsdøre, Yderdør, Vaskeri og skur i baghus.
  • Der er en viceværtnøgle, der kan låse opgangsdørene (fællesdøre) op samt baghuset, så han kan gøre rent i vaskeriet, hente haveredskaber til haven i skuret samt har han selv et lille depot.
  • Til sidst er der en postnøgle, så postbudet kan komme ind i de 3 opgange da postkasserne hænger der inde.

Udvidelse af eksisterende system

Kan vi udvide dit eksisterende låsesystem? Det kan vi som regel. Vi starter vi som regel med at komme ud til dig, for at se hvilke låse typer der er monteret lige nu, samt hvilke nøgler der fremadrettet skal have adgang til låsene. Herefte vil du modtage et tilbud på hvad det vil koste at udvide dit låsesystem. Når du har godkendt tilbuddet går opgaven videre til vores systemafdeling som beregner og producere dine nye låse og nøgler samt opdaterer din låseplan. Når de er færdige kontakter vi dig med henblik på komme ud og monterer de nye cylindre.

Udarbejdelse af nyt system

Skal vi levere dit næste låsesystem? Når vi laver nye låsesystemer, starter vi som regel med at komme ud til dig, for at gennemgå dit eksisterende system eller låse for at se hvilke muligheder der er. Nogen gange kan vi genanvende dele fra dit nuværende system (kommer an på alder og patent udløb). De fleste gange kan det bedre betale sig at vi monterer et helt nyt system. Når vi har besøgt dig og gennemgået dit nuværende system, vil du modtage et tilbud på hvad det vil koste at opgradere/skifte dit låsesystem. Når du har godkendt tilbuddet går opgaven videre til vores system afdeling som opretter dit nye system i udarbejder låseplan m.m. Herefter vil du modtage låseplanen til godkendelse. Når den er godkendt går vi i gang med at producere dit system. Når systemet er færdig samlet og nøgler er skåret, kontakter vi dig med henblik på komme ud og monterer og overdrage systemet til dig.
Nye systemer kan både være mekanisk, elektrisk, smart eller en kombi af alle tre typer. Hvilken type der er bedst for dig finder vi sammen ud af ved gennemgangen. Så det passer til dine krav og ønsker.